Alt er energi - alt er i bevægelse
alt er derfor en form af ”lyd” - frekvens.
Dette er fundament for al eksistens.
Alt det vi ser er blot
”fortættet” energi - ”fortættet” lyd.
Vi bliver konstant påvirket af alle lyde og frekvenser som omgiver os - både dem vi aktivt hører men også de lyde og frekvenser som vores øre ikke hører. Alle de lav - eller høj-frekvente lyde som er udenfor ørets område (det menneskelige øre er i stand til at opfatte lyde i en tonehøjde fra ca. 20 Hz og op til 20.000 Hz) opfattes stadig af hele vores krop selvom vi ikke "hører" dem.
Lyd rækker som det eneste udefra kommende helt ind i kroppens celler.
Alle lydbølger påvirker os og ”høres” hele tiden af vores subtile energi system i og omkring kroppen.
Sound Healing har rødder tilbage til gamle civilisationer som Grækenland, Egypten, Indien og Kina.
Disse samfund troede på lydens helbredende kraft og brugte metoder som syngeskåle og chanting for at fremme en tilstand af harmoni og balance, hvor kroppen kunne helbrede sig selv.
Musik, sang og rytme har været tilstede i alle civilisationer.
Der er forskere som mener at vi før det talte sprog kommunikerede med lyde - enkel sang. At mennesket sang før det begyndte at tale.
På et af de ældste arkæologiske sites i Slovenien er der fundet en fløjte lavet på knoglen fra en hulebjørn.
Man mener at knoglen er ca. 43.000 år gammelt. Trommer har været en del af de ældste civilisationers kultur.
Så den intuitive tilgang til at lyd og musik er en væsentlig faktor i vores liv er ikke ny.
I den moderne tid var Hans Jenny en af de første som udførte omfattende forskning i lydbølgernes indvirkning på fysisk stof (Hans Jenny (1904-1972) var en schweizisk videnskabsmand og filosof).
I sin forskning afslørede han, at lyd kan skabe indviklede mønstre i sand og andre stoffer. Hans forskning har bidraget til udviklingen af lydterapi og i moderne medicin ses skabelsen af teknologier som ultralyd og sonografi.
I Sound Healing skabes vibrationer af lyde fra instrumenter og/eller sang som beroliger sindet og skaber en afspænding i kroppen, som giver mulighed for at gå ind i en meditativ tilstand og få adgang til indre helbredende evner.
Lyd er vibration, og lydens vibrationer påvirker alt det der er tilstede. Alle organismer har deres egen vibrationshastighed, og alle objekt har deres egne resonansfrekvenser. Enhver genstand der er i svingninger udsender en vibration - en frekvens - som påvirker og skaber vibration i alt det der er. Når vi hører en lyd bevæger lydvibrationerne sig gennem øret og omdannes til nerveimpulser, som tolkes af den auditive cortex - hjernens hørecenter.
Fordi lydvibrationer i høj grad påvirker hjernen, vil hjernebølgemønstre ofte ændre sig for at matche aspekter af lydvibrationerne, herunder tonehøjder og tonesekvenser. Lyde, der fremmer ro, som f.eks. de tibetanske klangskåle, har vist at de fremmer delta-hjernebølger - disse hjernebølger er forbundet med dyb afspænding.
Lydenes vibration skaber en direkte fysisk resonans i kroppen, som beroliger sindet og deraf afspændes kroppen.
Lydenes vibration afbalancerer nerveceller, stimulerer den fysiske krop og forløser følelser.
Når dette sker får vi mulighed for at vores egne indre helbredende evner aktiveres.
Selvom den nøjagtige årsag til healing skabt af vibrationer er ukendt, er der mange hypoteser:
En peger på ændringen af hjernebølger: Fordi menneskelige hjernebølger kan variere baseret på lydvibrationerne, vil visse lyde få hjernen til at slappe af. Hjernen kan skifte fra at være i en tilstand af betabølger (som er en stresset og ophidset tilstand) til at være i theta- eller deltabølger (som er en afspændt, rolig tilstand - det er de hjernebølger der er dominante under søvn). Når hjernen er i theta- eller delta er kroppens organer og systemer i ro, de udfører de funktioner der er brug for og kroppen restituerer.
En anden hypotese til hvorfor Sound Healing virker peger på interaktion med kroppens biofelt. Biofeltet kaldes det energifelt der omgiver den menneskelige krop. Den nyere forskning er ved at undersøge teorien om dette energifelt og hvilken betydning det har. I forbindelse med Sound Healing er teorien at lydvibrationerne interagerer med biofeltet og heraf skabes den ønskede effekt.
Der er mange teorier, traditioner og hypoteser når det handler om Sound Healing.
Dybest set er det ingen - endnu - der kan ”bevise” hvad der virker og hvorfor.
Men indtil vi har en endelig forklaring kan vi bruge den erfaring der er.
Der er en sammenhæng mellem dyb afspændthed - de lavere hjernebølge frekvenser - og healing.
Lyd kan skabe denne tilstand i krop og sjæl.
Når vi lytter til de særligt helende lyde og oplever de forskellige frekvenser og vibrationer skabes en tilstand hvor vi aktiverer kroppens egne helbredende kræfter.
Hvis vi selv frembringer en lyd - en vibration - en tone (f.eks. ”humming” som er enkel sang - oftest blot en vokallyd) opstår ydermere en direkte indre vibration og resonans rent fysisk i hele kroppen.
Det forstærker muligheden for at opnå homøostase - balance - healing - i krop og sind.
Der er altid resonans i kroppen ved enhver lyd, og vi kan vælge at skabe de lyde som er mest gavnlige for en bevidst aktiv positiv påvirkning.
Det er vores eget ”lyttende” som afgør hvor dyb effekt lydens vibration har.
Intentionen, vores bevidstheds klarhed, og vores evne til at mærke og lytte indad forstærker effekten.
Sound Healing er derfor til enhver tid en meget individuel oplevelse og det eneste man kan sige med sikkerhed er: